Når nu kommunikationen er et af kerneproblemerne for børn med autisme skulle man tro at barnet straks blev tilknyttet en erfaren talepædagog og at der blev sat en plan i gang med en række øvelser og tiltag man kunne foretage derhjemme og i børnehaven. Det er i hvert fald ikke vores erfaring at det foregår på den måde. Her i København er talepædagoger eller tale-hørelærere, som de gerne vil kaldes, ikke tilknyttet det enkelte barn, men børnehaven og meget at dialogen foregår mellem børnehave og talepædagog. Der er som regel lang ventetid for at komme til og det tager tid for talepædagogen at finde ud af hvor der skal sættes ind for netop dette barn og når så barnet flytter børnehave starter det forfra. Talepædagoger er ikke altid uddannet til at tage sig af de sproglige og kommunikative vanskeligheder som børn med autisme har og så må der en specialtalepædagog til. Det er sådan en vi står i kø til nu.
Der er en utrolig bredde i autistiske børns kommunikative evner. Nogle lærer aldrig at tale og andre er både i stand til at tale meget formfuldendt og skrive bøger.
For helt små børn må det være en topprioritet at støtte dem i at udvikle et talesprog. Hvis sproget udebliver så er det afgørende at udvikle en anden form for kommunikation, så barnet bliver bedst muligt i stand til selvstændigt at give udtryk for sine tanker - bl.a. for at de kan undgå de overgreb som desværre forekommer på bosteder for udviklingshæmmede.
Hos større børn og voksne er det måske ikke så meget sproget der giver problemet, men sprogbrugen, den pragmatiske kompetence.
Specifikke sproglige problemer i autismespektret
forsinket eller manglende udvikling af talesprog uden nogen kompenserende gestik
manglende respons på andres tale (barnet ser f.eks. ikke op, når det hører sit eget navn)
stereotyp og repetitiv sprogbrug
ombytning af pronominer ("du" i stedet for "jeg")
idiosynkratisk brug af ord og forekomst af neologismer
manglende evne til at indlede og opretholde en samtale på normal vis
afvigelser med hensyn til prosodi (stemmeleje, betoning, intonation)
Heldigvis er der ting og sager man selv kan gøre - i dag, eller bare i morgen eller en anden dag når tiden og lysten melder sig.
Incidental teaching
Incidental Teaching er i 1960'erne og 70'erne udviklet til fremme af sprogudvikling hos understimulerede børn af Betty Hart og Todd R. Risley, men er siden blevet tilpasset træning af børn med autisme, ved at bruge barnets interesse til at opmuntre hende til at sige eller gøre noget. Der er fem trin:
Du er opmærksom på at dit barn viser tegn på interesse for noget
Du gør barnet opmærksom på at du bemærker hans interesse
Syng for dit barn og med dit barn. Og når du tror hun kender teksten, så lav om på et ord og hør så om du bliver irettesat. Eller brug en melodi hun kender til at synge om det du gerne vil kommunikere. Der er mange sangtekster der er lavet så de ligefrem opfordrer til at blive digtet videre på, f.eks. Anne Linnets "Hvad skal vi lave søndag eftermiddag?, hvor man kan variere ugedage og aktiviteter i det uendelige. Nogle gange er det som at leve i en musical her i huset. En anden sang der har været lidt af en ørehænger her i huset er Sigurd Barrets "På bondegården er der mange sjove dyr".
Læse
Læs billedbøger. Der er masser at vælge imellem, så der er sikkert også nogle på dit lokale bibliotek, der lige passer ind i dit barns smag og interesser. Læs dem flere gange og lav om på enkelte ord, for at se om han kan dem udenad. Få barnet til at sige nogle af ordene eller sætningerne. Peg på billederne når du siger ordene. Fortæl om billederne. Spørg til billederne. Brug evt. dit barns navn i stedet for navnet på helten, for at gøre det mere interessant.
Der er også børnebøger der serverer et oplæg til en dialog, f.eks. Jacob og Joakim og Min lilleblå om dig og mig
Når du har læst en bog for dit barn, så prøv at genfortælle den næste dag med dine egne ord, f.eks. når i kører med bus og bogen ikke lige er indenfor rækkevidde.
Når du alligevel er på biblioteket, så undersøg om de ikke har en samling sprogstimulerende legetøj (evt. til tosprogede). Frederiksberg bibliotek har masser og de har også udarbejdet et helt katalog så man kan finde rundt i det hele. Der er mange sjov ting imellem. Især har vi gode erfaringer med sekvensbilleder, hvor man skal finde den logiske rækkefølge af forskellige billeder.
Jeg har hørt at nogle har gode erfaringer med at bruge en båndoptager til at lokke sproget frem. Måske kan man optage nogle særlige situationer i løbet af dagen og så høre det om aftenen og tale lidt om hvad der skete.
Motivere
Det gængse råd om at man skal give sprog og ikke kræve sprog gælder ikke nødvendigvis børn indenfor autismespektret. Hvis barnet et meget lidt motiveret for at bruge sit sprog, kan det nogle gange være en indgang at kræve en lille bitte smule sprog for at de kan opnå noget som de meget gerne vil have. Stil barnets yndlingsting udenfor barnets rækkevidde men så det kan se det og vent så på at barnet viser interesse. Se "Incidental teaching" nedenfor. Hvordan kan man ellers motivere barnet til at kommunikere?
Brug korte sætninger
Hvis du snakker løs - måske i et misforstået forsøg på at være sprogstimulerende - risikerer du at barnet sorterer det hele fra som baggrundsstøj. Brug korte sætninger. Og stil kun et spørgsmål af gangen og vent og giv barnet god tid til at svare. Og fortæl det til alle der har noget med barnet at gøre til daglig, hvis de ikke ved det.
At undgå unødig baggrundsstøj
Mange har sanseintegrationsproblemer og har derfor svært ved at kapere for meget støj. Så hvis barnet ikke reagerer på dine kommunikationsforsøg, så prøv at slukke for radioen, fjernsynet, pc'en, emhætten osv.
Lav selv billedbøger af ting fra hans hverdag. Du kan bruge en af de her små plastikfotoalbum med plads til et billede pr. side, hvis det skal være nemt.
Brug dem til at lave et fotoalbum af barnets vigtigste begivenheder (fødsel, jul, sommerferie) i kronologisk rækkefølge.
Brug dem til at lave en bog om barnet hobby - og udvid det evt. lidt, hvis det er det der skal til (scan billeder fra børneboger, print ud fra nettet, klip ud fra aviser og blade, fremkald billeder.
Brug dem til at illustrere et bestemt abstrakt begreb, f.eks. påske, kærlighed, venskab, drømme.
Lav en dagbog hvor du tager billeder i løbet af dagen med et digitalkamera, sætter billederne ind i en A4-side med en lille smule forklarende tekst, printer ud på en farveprinter og laminerer og klipper huller i ryggen og sætter i en mappe, som barnet evt. kan have med i børnehave. Det har været et stort hit herhjemme.
Lav ark med alle hende venner og deres navne
Lav ark med alle dem hun er i familie med og tal om familiebegreber.
Eller lav en blogmed billederne - så sparer du printerblæk og laminator. Evt en moblog, så sparer du både tid og billedredigering.
Lege
Leg "tal i telefon"
Leg bugtaler med barnets tøjdyr og lad dem tale med hende - og lave fjollede ting eller noget hun ikke må.
Lær alfabetets lyde
Det kan være en genvej til talesprog for nogle børn.
Putteritual
Gør det til en vane (som de fleste børn med eller uden autisme elsker) at få lidt sprogstimulering ind i putteritualet. Læs en godnathistorie, syng en vuggevise og endnu vigtigere snak lidt om dagen der er gået og dagen der venter i morgen.
Bøger om sprog
Min yndlingsbog om sprog og børn er "en praktisk vejledning for forældre til børn med forsinket sprogudvikling":
Ayala Hanen Manolson: "To skal der til - sprog og tale". Det er en rigtig god og praktisk bog af nyere dato, og en af de nærmeste dage referer jeg et par af guldkornene fra den.
På hendes hjemmeside kan man se at hun også har skrevet to bøger om autistiske børns sprog. Jeg har desværre ikke kunnet finde dem på noget dansk bibliotek.
"In addition to singing, there are a variety of other ways to make communication less direct. If a student does not want to read in front of the group, perhaps giving her a toy microphone or a special hat will give her the confidence and inspiration to do so. If a student does not like to answer peers who wish him a good morning, the entire class might say hello through handshakes, high-fives, or by learning greetings in other languages. Written communication (e-mail, communication cards) and gestures (sign language, holding up a hand to indicate “wait”) can also be used for students preferring indirect communication."
Paula Kluth
Har du gode erfaringer med tilgange, øvelser, bøger eller lignende, så vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Især hvis det også er billigt og lavpraktisk. Skriv til mig og del en god idé.
Til en start