Før, under og efter diagnosticeringen af ens barn dukker der pludselig en frygtelig masse mennesker op i ens liv. De professionelle. Det er fremmede mennesker der uden særlig meget opvarmning kommer helt tæt på og man bliver indkaldt til en masse møder, som på den ene eller anden måde er meget afgørende og vigtige. De fleste professionelle vælger man ikke selv, det er nogle man bliver anvist til. De er der angiveligt for at hjælpe ens barn og en selv eller de der hjælper dit barn. Og de har allesammen uden tvivl de bedste intentioner om at gøre netop det. Hjælpe.

Men nu skal man heller ikke være naiv. De professionelle man ikke selv betaler får deres løn et andet sted fra og deres ydelser måles og vejes derfor på andet end netop din tilfredshed. Budgettet de har at gøre godt med giver dem måske ikke helt råderum nok til at gøre alt det gode de gerne vil. De er tit frustrerede og den frustation må de ikke give udtryk for, fordi de netop skal være professionelle.

Vis forståelse for de professionelle. De professionelle du umiddelbart kommer i berøring med administrerer bare reglerne. Hvis du er utilfreds med reglerne - så kik under advocacy

Advocacy test
Den kommunale visitation til autismetilbud
Starting with a pediatrician
I scream at night