Præsentation
Årsag og virkning
Diagnosticeringen
Gør selv noget
Ud i verden
Medier med mere
|
|
Diagnosticering eller ej
Inden man sætter gang i en udredning er det sikkert værd lige at gøre sig nogle overvejelser over hvad konsekvenserne er af diagnosen. Der er både fordele og ulemper.
Fordele
Forældre og andre omsorgsgivere har mulighed for at støtte en bedst muligt. Og man får måske adgang til specialpædagogiske tilbud. Også hvis man ikke lige her og nu har brug for disse tilbud kan man jo ikke vide om barnet vil få problemer i teenageårene der kræver en hurtig indsats. I disse tilfælde er det en stor fordel at have en diagnose, for det kan man ikke få i en fart og meget hjælp tilbydes slet ikke uden en forudgående diagnose. Børn får gratis stillet diagnoser, hvis man har tid til at vente, ventetiden er ofte urimeligt lang, når man er voksen skal man i mange tilfælde selv betale.
Ulemper
Man risikerer at blive "smidt ud" af sin børnehave. Og forældrene kan ikke længere selv vælge undervisningstilbud til deres barn. Man risikerer at diagnosen skygger for barnet og folk behandler barnet udfra deres fordomme eller generelle forestillinger. Hvis man, som voksen, vil adoptere eller have en udenlandsk ægtefælle til landet, så er en diagnose en forhindring. Og ved en evt. skilsmisse står man svagere når det gælder retten til forældremyndighed.
Overdiagnosticering
Flere og flere børn får diagnoser indenfor autismespektret. Forklaringen er sikkert at flere faktorer spiller ind. Bl.a. er autismespektret udvidet, måske er kravene til at regnes for være normal blevet større, måske er der rent faktisk flere og flere der får autisme, af årsager der ikke er klarlagt.
Nogle mener at der er tale om overdiagnosticering. Og enkelte af disse beskylder forældrene for at ønske diagnoser til deres børn, for at de selv kan lægge forældreansvaret fra sig og for at de kan få en masse tilskud til det ene og det andet.
Jeg tror ikke at der er ret mange forældre der kan genkende sig selv i det billede. Og jeg vil som forældre virkelig håbe at børnepsykiaterne der står for udredningen er i stand til vurdere hvorvidt børn er eller ikke er indenfor det autistiske spektrum, for hvem skal ellers kunne det?
|
|
|
Forældre vilde med diagnoser
Diagnositis |
|